Dette er en arkiveret side - venligst gå til forsiden eller kig på vort sitemap
Ferskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport
BEMÆRK - nedenstående er høringsudgaven - gå venligst til den endelige udgave
Kommentarer til foreliggende høringsversion af NOVA
temarapport om Ferskvandskredsløbet og opgørelsen af den udnyttelige
grundvandsressource ved hjælp af DK-model er meget velkomne.
Send dine kommentarer og forslag til: Hans Jørgen Henriksen, GEUS: hjh@geus.dk
(telefon 38142771). Høringsfristen er mandag den 10. marts 2003Ferskvandets kredsløb (version 14. februar 2003)
Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg,GEUS (eds)
Hjemtag (download) hele rapporten (dog uden kap. 9)(pdf-fil 14.000k) eller de enkelte kapitler:
Kapitel 3. INTRODUKTION
Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS
3.1 Formålet med NOVA
3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model
3.2.1 Formål med den nationale vandressource model
3.2.2 Succeskriterier for den nationale vandressourcemodel
3.2.3 Øvrige anvendelser af DK-model i vandressourceforvaltningen
3.3 Kortfattet beskrivelse af vandkredsløbet og elementer i opgørelsen af den udnyttelige vandressources størrelse
3.3.1 Begrænsninger i ressourcen som følge af påvirkning af vandkvalitet forårsaget af belastninger fra terræn (bl.a. arealanvendelse)
3.3.2 Begrænsninger i grundvandsressourcen som følge af intensiv vandindvinding / overudnyttelse og afsænkning af grundvandspejlet
3.3.3 Begrænsninger i ressourcen som følge af maksimal påvirkning af vandløb, søer og vådområder
3.3.4 Vandrådets opgørelse af udnyttelig grundvandsressource
3.3.5 Skalaeffekter
3.4 Vandrammedirektivet
3.5 Forudsætninger for nye vandressourceopgørelse
3.6 Referencer
Kapitel 4. FRA NOVA til NOVANA
Hans Jørgen Henriksen, GEUS og Lars M. Svendsen, DMU
4.1 Vandmiljøplanens overvågningsprogram
4.1.1 Indledning
4.1.2 Om at forstå tingene hver for sig og i sammenhæng
4.2 Hvad er NOVANA?
4.3 Forudsætninger for NOVANA
4.3.1 NOVA 2003
4.3.2 Wilhjelmudvalget
4.3.3 Den videre process i NOVANA's endelige udformning
4.3.4 Behovsopgørelsen
4.3.4 Vandrammedirektivet
4.4 Hovedprincipper i NOVANA
4.4.1 Landovervågning i NOVANA
4.4.2 Vandløb i NOVANA
4.4.3 Grundvandsovervågning i NOVANA
4.4.4 Arter og terrestriske naturtyper - en nyhed i NOVANA
4.4.5 Klimatiske og meteorologiske data og landbrugspraksis og arealanvendelse
4.4.6 Overvågning af ferskvandskredsløb og vandbalance i forbindelse med grundvandsovervågningen i NOVANA
4.5 Referencer
5. FERSKVANDETS KREDSLØB
Jens Christian Refsgaard, GEUS, Claus-Kern Hansen, DMI, Finn Plauborg, DJF, Niels Bering Ovesen, DMU og Per Rasmussen, GEUS
5.1 Formål og indhold
5.2 Nettonedbør og vandbalance
5.2.1 Vandets kredsløb
5.2.2 Processer og definitioner - vandbevægelse over jorden
5.2.3 Processer og definitioner - umættet zone
5.2.4 Processer og definitioner - mættet zone
5.2.5 Udveksling mellem grundvand og vandløb
5.2.6 Vandbalanceligningen
5.2.7 Tidligere opgørelser af vandbalancen i Danmark
5.2.8 Usikkerheder på de enkelte komponenter i vandbalancen
5.3 Nedbør
5.3.1 Metoder til måling af nedbør i Danmark
5.3.2 Nedbørkorrektion (læforhold, wetting, flydende/fast nedbør mv.)
5.3.3 Tidslig variation i nedbør 1991-2000 / 1961-1990
5.3.4 Usikkerhed på nedbør.
5.4 Fordampning
5.4.1 Måling af fordampning i Danmark
5.4.2 Måling af klimaparametre til beregning af reference fordampning efter Penman
5.4.3 Bestemmelse af referencefordampning (ET0) og afgrødekoefficienter
5.4.4 Fordampning fra mark, skov og vådområder
5.4.5 Tidslig variation i reference fordampning 1991-2000 / 1961-1990
5.4.6 Usikkerhed på fordampning
5.5 Afstrømningsdata
5.5.1 Måling af afstrømning i Danmark
5.5.2 Karakteristiske størrelser for afstrømningen
5.5.3 Betydning af medianminimumafstrømning og variation for økologiske forhold
5.5.4 Tidslige variationer i afstrømning for 1991-2000 / 1961-1990
5.5.5 Usikkerhed på afstrømningsmålinger
5.6 Vandspejlsvariationer i grundvand
5.6.1 Måling af grundvandstand i det nationale pejlestationsnet
5.6.2 Tidslig variation i grundvandsstand
5.6.3 Usikkerhed på pejledata
5.7 Vandindvinding
5.7.1 Måling af oppumpede vandmængder og fordeling på enkeltboringer
5.7.2 Vandindvindingsstatistik og fordeling på forbrugskategorier
5.7.3 Den tidslige udvikling i vandforbrug til markvanding, vandværker og industri
5.7.4 Usikkerhed på vandindvindingsdata
5.8 Vurdering af perioden 1991-2000 i forhold til længere tidsserier
5.9 Referencer
Kapitel 6. VANDKREDSLØBETS OG VANDRESSOURCENS REGIONALE VARIATIONER
Hans Jørgen Henriksen, GEUS, Claus-Kern Hansen, DMI og Niels Bering Ovesen, DMU
6.1 DMI's klimagrid (40x40 km)
6.2 Regionale variationer i nedbør
6.2.1 Regionale variationer i årsnedbør 1991-2000
6.2.2 Regionale forskelle i vinternedbør
6.3 Regionale forskelle i reference fordampning
6.4.1 Årsafstrømning
6.4.2 Hydrologiske regimer
6.4.2 Medianminimumsafstrømning
6.5 Korrektionsfakorer på nettonedbør bestemt udfra DK-model
6.6 Betydning af forskellige antagelser vedr. nedbørskorrektion og fordampning, for vandbalancen.
6.7 Skalaforhold og opgradering af inddata til DK-model
6.8 Videns- og overvågningsbehov
6.7 Referencer
Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
Hans Jørgen Henriksen, Lars Troldborg, Anker Lajer Højberg og Per Nyegaard, GEUS
7.1 Metodik for konstruktion af national vandressourcemodel
7.1.1 Udfordringer ved opstilling af storskala model for hele landet
7.2 Tolkningsmetodik
7.2.1 Øerne (Fyn, Sjælland mm.)
7.2.2 Jylland
7.2.3 Bornholm
7.2.4 Diskussion af hvordan forskellige metoder forventes at påvirke slutresultatet i modellering
7.3 Sammenfatning vedr. konceptuel model for hele landet
7.4 Modelkode
7.4.1 DK-modellens rodzonemodul
7.5 Modelopstilling og parameterfastsættelse
7.6 Fastlæggelse af nøjagtighedskriterier
7.7 Kalibrerings- og valideringsmetodik for Sjælland og Fyn
7.8 Kalibrerings- og valideringsmetodik for Jylland
7.8.1 Observationsdata og kalibreringsmetodik for Jylland
7.8.2 Kalibrerings- og valideringsresultat for Jylland
7.9 Sammenligning af DK-model med Suså model
7.10 Validering i forhold til ældre data for Hovedstadsregionen
7.11 Betydning af konceptuel model for indvindingsoplande og opholdstider
7.12 Referencer
Kapitel 8 - OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE
Hans Jørgen Hennriksen og Lars Troldborg, GEUS
8.1 Metodik til vurdering af udnyttelig vandressource
8.1.1 Teknisk approach
8.1.2 Valg af reference scenarie for simuleringskørsler
8.1.3 Definition af udnyttelig grundvandsressource
8.1.4 Metodik for opgørelse af udnyttelig ressource i relation til grundvandsdannelse (indikator 1 og 2)
8.1.5 Metodik for opgørelse af udnyttelig ressource i relation til vandløbspåvirkning (indikator 3 og 4)
8.2 Resultater af ressourceopgørelsen
8.2.1 Simuleret nettonedbør og grundvandsdannelse
8.2.2 Ressource for hele landet
8.2.3 Ressourcesituation i OSD områder
8.2.4 Ressourcesituation i 50 underområder
8.3 Ressourceopgørelse for 2000 oppumpning
8.4 Usikkerheder på opgørelsen af udnyttelig ressource
8.5 Vidensbehov
8.6 Vandrådets metodik og resultater
8.5 Referencer
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VIDEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS
9.1 Vidensbehov
9.2 Overvågningsbehov
9.2.1 Vandbalanceproblemer
9.2.2 Nye krav fra Vandrammedirektivet
9.2.3 Behov for bedre integration af modellering og monitering
9.3 Behov for dataadgang
Ferskvandets kredsløb (version 14. februar 2003)
