Det er projektets overordnede formål at udvikle en landsdækkende vandressourcemodel som skal danne grundlag for vurdering af Danmarks samlede tilgængelige drikkevandsressource, herunder dennes tidsmæssige variation og
regionale fordeling.Der er opstillet en konceptuel model for Fyn på baggrund af cirkeldiagramkort, litteratur og oplysninger i GEUS's borearkiv. På baggrund heraf er vandførende og lavpermeable lag med
regional udstrækning fastlagt, med tolkning af rumlig udbredelse og sammenhæng. Den konceptuelle model består af 9 hydrostratigrafiske lag, hvor lag 1, 2, 4, 6 og 8 overvejende består af ler mens lag 3, 5 og 7 består af
smeltevandssand. Lag 9 består af kalk.
Det er vurderet, at en horisontal diskretisering i et 1x1 km beregningsnet udgør en øvre grænse for, hvor groft topografiske og geologiske forhold, vandløbssystemer
samt vandindvinding kan repræsenteres, såfremt de opstillede formål med modelarbejdet skal kunne opfyldes.
Som grundlag for opbygningen af DK-modellen er MIKE SHE systemet valgt. MIKE SHE er et
deterministisk og fysisk baseret fuldt distribueret modelsystem som beskriver de væsentligste strømningsprocesser i landfasen af det hydrologiske kredsløb. Beregningsmodulerne: OC (overland- and channel flow), SZ
(saturated zone flow) og EX (exchange flow between aquifer and rivers) er anvendt. Input til modellen udgøres af daglig nettonedbør beregnet ved hjælp af et simpelt rodzonemodul.
Topografiske forhold,
jordartsforhold, arealanvendelse og vandløbssystem er på baggrund af GIS-bearbejdning anvendt som input til DK-modellens 1x1 km beregningsmasker for Fyn. Topografi er baseret på KMS's 50 m griddata. Jordart er baseret
på opdeling afjordarter på sand og ler udfra GEUS's digitale jordartskort. Arealanvendelse er baseret på Corine data. Vandløbssystem er baseret på data fra den digitale vandskelsdatabase (ZETA).
Som input
til rodzonemodulet er anvendt døgnværdier for nedbør og potentiel fordampning på baggrund af et 40x40 km klimagrid for hele landet. Klimagriddata er beregnet af Dansk Jordbrugsforskning, Foulum. For hvert af de 5
klimagrid der indgår i DK-modellen for Fyn er genereret 6 forskellige nellonedbørsserier for forskellige kombinationer af arealanvendelse, jordart og kote. Der er anvendt kombinationerne: skov, vådbundsområde, åbent
land/sandjord over kote 50, åbent land/lerjord over kote 50, åbent landlsandjord under kote 50 og åbent land/lerjord under kote 50. For hver af disse 30 kombinationer af klimagrid og arealtyper er beregnet en daglig
nettonedbør for perioden 1971-96.
Det er vurderet, at en del af nettonedbøren, på grund af skalaen 1x1 km, skal routes direkte til OC, i stedet for til SZ. Den fysiske basis herfor er dels skalaforholdet,
som generelt bevirker at modeltopografien er mere udjævnet end den faktiske topografiske variation. Derved undervurderes genereringen af overfladisk/overfladenær afstrømning. Desuden vil regnvand på befæstede arealer i
byområder blive afledt til overfladevandsystemet. Der er taget hensyn til disse forhold ved at fordele nettonedbøren mellem OC og SZ på baggrund af den topografiske variation og den procentvise andel af byområder
indenfor hvert enkelt grid i modelområdet.
Indenfor hvert enkelt lag i den hydrostratigrafiske model er der antaget konstant hydraulisk ledningsevne. Transmissiviteten for de enkelte modellag er derfor
udelukkende distribueret jf. tykkelsesvariationen over modelområdet. Lag bestående af smeltevandssand har samme hydrauliske ledningsevne (lag 3, 5 og 7). Den vertikale ledningsevne antages 10 gange lavere end den
horisontale. Lerlag (lag 2, 4, 6 og 8) antages ligeledes at have samme hydrauliske ledningsevne. I modsætning hertil er transmissiviteten for kalken (lag 9) distribueret på grundlag af interpolation på basis af
observationer fra borearkivet (specifik ydelse). Det øverste lerlag i modellen (lag 1) er som følge af bl.a. opsprækning vurderet at have en væsentlig højere ledningsevne i forhold til de øvrige lerlag. Af hensyn til
den numeriske løsning (problemer med tynde beregningslag som løber tørre) er lag 1,2 og 3 slået sammen til ét beregningslag, således at beregningsmodellen består af ialt 7 lag. Ovenstående simplificering af det fysiske
system er begrundet med dels et problem med at finde repræsentative målinger af f.eks den hydrauliske ledningsevne i forhold til en modelskala på 1x1 km, dels et hovedprincip om at søge så enkel og simpel en
parametrisering som mulig, således at en risiko for en 'overparametrisering' undgås, og således at størst mulig gennemskuelighed fastholdes.
Samtlige oppumpninger større end 25.000 m