|
Opstilling af hydrogeologisk model er for Øerne baseret på lagdata fra GEUS's boringsdatabase ZETA og udtegnede V-Ø profiler med henblik på et første overblik af de vandførende lag. Derpå er fordelingen af filterintervallerne undersøgt for at give indblik i de vandførende sandlags fordeling inden for f.eks. et Atlasblad. Ud fra disse oplysninger samt tidligere undersøgelser er der opstillet en hydrogeologisk tolkningsmodel, d.v.s. en arbejdshypotese for hvordan strømningen i grundvandssystemet foregår. Den hydrogeologiske model er derfor ikke en sædvanlig geologisk/stratigrafisk model, men derimod en opdeling af geologien på grundlag af vandførende egenskaber. Efter de indledende forberedelser skal geologien tolkes. Det er valgt at gøre dette på grundlag af basisdatakort (cirkeldiagramkort). Ud fra UTM-nettet er området opdelt i et 2x2 km net og i midten er der indsat en fiktiv boring (Grid boring), som er tolket ud fra den konceptuelle model og de boringer der ligger inden for kvadratet. Derpå overføres data til den numeriske grundvandsmodel MIKE SHE hvorefter laggrænserne interpoleres, og der tilknyttes hydrauliske parametre til de enkelte modellag. Endelig er oplysninger fra PC-ZEUS (JUPITER) anvendt til kvalitetssikring og som analyse af sandlinser i lerlagene, der efterfølgende er implementeret sammen med den glacialtektoniske variabilitet.
For Jylland er valgt et andet koncept, idet opbygning af de Miocæne aflejringer er for irregulær til opdeling i lag gældende for hele området. Det er derfor valgt at benytte en metode, hvor geologien bliver tolket i kasser på 1000x1000x10 meter. Som for Øerne opstilles først en hydrogeologisk tolkningsmodel. Derpå trækkes de geologiske laggrænser ud af boringsdatabasen ZEUS (JUPITER) og databehandles, og der laves en datafil for alle 10 meter sektioner. Denne datafil indeholder punkt oplysninger om geologien i 10 meter sektionen opdelt i 9 klasser: Kvartær ler, kvartær sand, miocæn kvartssand, miocæn glimmersand, prækvartær ler og kalk samt udefineret sand, ler eller andet. Data importeres som punkter i ARCView, hvor geologien tolkes interaktivt i et 1000x1000 meter net. Der dannes slutlig T2-datafiler til MIKE SHE grundvandsmodellen, hvor geologien er opdelt i de ovennævnte 6 første geologiske klasser.
Glacialtektonisk variabilitet. Der er for Fyn og Vestsjælland foretaget en kortlægning af glacialtektonisk variabilitet baseret på daglokalitetsbeskrivelser og boringer samt geologiske kort og glacialmorfologiske analyser. I Vestsjællands Amt er der udpeget en række områder med moderat og høj grad af glacialtektonisk variabilitet. Alle områderne er morfologisk veldefinerede landskabsformer. Forstyrrelserne på Røsnæshalvøen og i Odsherredbuerne repræsenterer to forskellige typer af glacialtektoniske komplekser. På Røsnæs halvøen indgår prækvartært plastisk ler som et vigtigt element. Skiverne af disloceret plastisk ler styrer i høj grad den strukturelle opbygning af komplekset, hvor de definerer en markant anisotropi. Odsherredbuerne er derimod mere komplekst sammensat, idet der både er sket opskydning af flager af prækvartært ler og interglacialt marint ler, og der er aflejret store mængder af glacigent materiale. Odsherredsbuerne er således mere kaotisk opbygget (GEUS rapport 1998/109). Der er forsøgsvist foretaget en parameterisering af "tektonik-linser" med antagelse om at den horisontale ledningsevne i sandlag er 5-10 gange mindre end i sandlag i områder uden variabilitet, hvorimod den vertikale ledningsevne i lerlag i områder med variabilitet, er antaget 5-10 gange større, i forhold til lerlag i områder uden variabilitet. Kalibreringskørsler med DK-modellen med disse antagelser har vist, at man ved parameteriseringen er nødt til at inddrage en skelnen mellem de geologiske forskelle i relation til eksempelvis situationen for Røsnæs og Odsherredbuerne. I Røsnæs området er observeret stor vertikal potentiale-gradient, jf. sammenhængende lag af plastisk ler (DK-modellen simulerer for stor en grundvandsdannelse og for lavt et trykniveau i de øvre lag i forhold til målte værdier). For Odsherredbuerne har DK-modellen simuleret et for højt potentiale i forhold til observationer. Ved fastsættelse af parametre bør der derfor foretages en opdeling i forhold til de hydrauliske egenskaber og ikke blot i kategorierne lille, moderat og stor glacialtektonisk variabilitet. Det er planen at analysere problemerne med Røsnæs/Odsherred yderligere i forbindelse med validering af modellen for Vestsjælland.
Geofysik i Sønderjylland. Den geologiske opbygning af undergrunden lokalt og regionalt er grundlaget for
opsætningen af DK-modellen. Nye kortlægningsmetoder og undersøgelser forbedrer løbende kendskab til Danmarks geologiske opbygning, og kan inddrages ved opsætningen af DK-modellen. I øjeblikket arbejdes med at vurdere og demonstrere hvordan oliegeologiske kortlægningsmetoder, primært geofysik og sekvensstratigrafi (f.eks., Dybkjær og Rasmussen, 1998); kan og bør inddrages ved fastlæggelsen af den overordnede eller regionale geologiske model. Foreløbige resultater af dette arbejde vil blive præsenteret i løbet af 1999 (Hinsby, 1999; Hinsby et al., 1999a).
Øvrige Referencer vedr. sekvensstratigrafi:
Dybkjær, K. og Rasmussen, E.S. Sekvensstratigrafi. Temanummer: Geologi – Nyt fra GEUS 1998/1.
Hinsby, K.; Rasmussen, E.S., Knudsen, C. og Dybkjær, K. Geofysik og sekvensstratigrafi anvendt i vandressource kortlægning. Under forberedelse til Vandteknik, 1999a.
Kontakt Per Nyegaard pny@geus.dk vedr. opstilling af hydrogeologisk model for Øerne og Jylland
Kontakt Peter Roll Jakobsen prj@geus.dk vedr. glacialtektonisk variabilitet
Kontakt Klaus Hinsby khi@geus.dk eller Karen Dybkjær kd@geus.dk vedr. sekvensstratigrafi. |
|
