|
Formål: Opbygningen af databasen for medianminimumsskøn omfatter indsamling af data fra amterne samt udpegning af vandløbsstationer, som indgår i ressourceovervågningsnettet. Lokaliteter med såvel faste vandføringsmålestationer med kontinuert registrering samt synkronmålingslokaliteter med enkeltmålinger vil indgå i det landsdækkende ressourceovervågningsnet.
Status: Med hensyn til ressourceovervågningen i forhold til baseflow i vandløb er der etableret en database for medianminimumsskøn hos DMU i Silkeborg omfattende:
- En database indeholdende data for medianminimum-afstrømning fra omkring 3500 målestationer i vandløb. Data er indsamlet fra amterne, der har hver deres stationsnet. Samtlige stationer er koordinatfastsat ved digitalisering af kortmateriale. Data er indlagt i hydrometridatabasen "AQUA", der indeholder alle øvrige danske hydrometriske data.
- Dataudtræk af medianminimum-vandføring samt tidsserier med daglig vandføring fra ca. 200 målestationer fra hydrometridatabasen er anvendt i forbindelse med opstilling og kalibrering af delmodellerne for Fyn, Sjælland og Sydjylland.
- Der er udarbejdet udkast til et kort over medianminimumafstrømningens fordeling i Danmark (se bilag 2). Til beregning af fordelingen er anvendt data fra ca. 250 udvalgte målestationer.
Kontaktperson: Niels Bering Ovesen, DMU, nbo@dmu.dk |
|