Midtvejsrapport (resumé):
Mål / succéskriterier: PhD-studie, arealmæssig variation i grundvandsdannelsen. Medfinansiering fra Erhvervsfremmestyrelsen. GeoEditor, GIS værktøjer, Skaleringsværktøjer, Salt / Ferskvandsmodul. Ti on-line
pejlestationer. Database for medianminimumsafstrømninger. Publicering i internationale tidsskrifter. Artikler, postere, rapporter. Periodisk formidling via Internettet.
Følgegruppen
Projektets formål:
Landsdækkende vandressourcemodel. Danmarks tilgængelige drikkevandsressource. Arealdistribueret nedsivning. Processer og parametre som styrer grundvandsdannelsen. 3-D dynamisk grundvandsmodel. Reorganisere nationale overvågningsnet. Videreudvikle tilgrundliggende modelsystem.
Baggrund: Grundvandstandens variation. Målinger i udvalgte boringer. 130 pejleboringer. Indberettes manuelt. Miljøindikator. Kvalitative vurderinger af grundvandsressourcens størrelse. Vandrådets redegørelse om Danmarks
fremtidige vandforsyning. Vandressource på Sjælland. Kalibrering af grundvandsmodeller.
Projektaktiviteter: Arealdistribueret nedsivning til grundvandet baseret på punktobservationer af nedbør og klima,
arealanvendelse, jordbundsforhold og geologiske forhold i umættet zone. Klassifikation af arealanvendelse inkl. Skalering, tolkning af satellitdata. Opbygning og kalibrering af grundvandsmodel for Danmark gennem etapevis opbygning.
Aktuel fordeling af grundvandsressourcer i Danmark og fremskrivning af ressourcens størrelse. Arealanvendelse og klimavariation. Lokalmodeller for udvalgte overvågningsområder under vandmiljøplanen. Landsdækkende databasesystem for
modeldata. Kravspecifikation af pejlestationsnetværk og målestationer. Udvikling af databaser og opsamlingssystemer. Etablering af on-line stationsnet. Drift af pejlestationer. MIKE SHE udvikling. 3-D geologisk tolkningsmodul til
modelparametrisering, kobling mellem GEUS's borearkiv og MIKE SHE. Geologiske data og data fra geofysiske undersøgelser (GeoEditor). Kobling til databaser for klima, vandindvinding, jordtyper, topografi, vegetation, grundvandstand,
vandløb, drænsystemer og vådområder samt andre areal- og tidsbaserede parametre (GIS værktøjer). Transformation af parameterværdier mellem forskellige skalaer. Overfladevand / grundvand. Punkt og arealfordelte parametre
(Skaleringsværktøj). Salt-/Ferskvands balance beregning. Densitetsbetingede strømningsforhold. Ad-hoc udvikling. Integreret stationær løsningsrutine til MIKE SHE strømningsmodel, videreudvikling af MIKE SHE vandbalancemodul og
partikelbanemodul. Videnopbygning med PhD studie, publicering af resultater i internationalt anerkendte tidsskrifter og populærartikler, kvartårligt nyhedsbrev og eksamensprojekter.
Projektanalyser:
Resultatanalyse. Behov for ledelsesfokus. Usikkerhed om opnåelse af resultat. Mulige foranstaltninger. System eksport. Spin off. Interessentanalyse. Miljø- og Energiministeriet. Erhvervsfremmestyrelsen. GEUS direktion. Hydrologi og
glaciologi afd. Kvartær- og maringeologisk afd. Geokemisk afd. DTU / ISVA og IGG. DHI. DMU. Amter. DMI / DJF. Vandværker. Rolle / bidrag til projektet. Betydning. Egne succéskriterier. Mulige foranstaltninger. Resultatmål
1999-2000: En række mål / succéskriterier er opfyldt. Reviderede resultatmål. Publikationer. Videnopbygning om grundvandsdannelse og beskyttelse. PhD studie. Validering af modelopstilling. Invers modellering og aldersdatering.
Pejlestationsnet. 10 on-line pejlestationer. Afklaring af videre udvikling og vedligeholdelse af DK-modellen. To alternative options. Paraply for mere detaljerede modeller. Yderligere detaljering af modelopstillingen i de øverste
modellag, inkludering af umættet zone, kobling til klimamodeller, redoxmiljøer, opdatering med geofysiske data, parameterestimering / skalering (DK-model 2). Projektforløb: Koncept. Fyn. Sjælland.
Midtvejsevaluering. Jylland. Nedsivningsmetoder, remote sensing, geokemiske fingeraftryk / environmental tracers. Arealanvendelse via satelitdata, Corine og AIS data, afprøvning af GIS værktøjer. Lokalmodeller, Sneum Å,
Ejstrupholm, Østfyn, Vårby å, Svendborg og Karup. Ressourcevurderinger. National modeldatabase, modelfølgegruppe for Københavnsområder, kvalitetsdokumenter og vejledning i indberetning. Kravspecifikation, design og test af
pejlestationsnet. Ressourceovervågning i forhold til baseflow i vandløb. Database for medianminimum-afstrømning fra omkring 3500 målestationer i vandløb. Hydrometridatabasen AQUA. GeoEditor, GIS værktøjer (UZ editor),
Skaleringsværktøj, Uncertainty projektet, sammenkobling af delmodeller til Sjællandsmodel. Salt-/Ferskvandsmodul, USGS, Denver, Colorado. Kald fra MIKE SHE til HST3D. Integreret stationær løsningsrutine (OC, UZ og SZ).
Vandbalancemodul, vandbalance for vilkårligt delopland af en given MIKE SHE modelopsætning. Mulighed for at illustrere vandbalancen som tabeller, tidsserier, kort eller en systematisk figur. Partikelbanemodul. Muligt at lagre alle
oplysninger om de enkelte partikler til ethvert tidspunkt. Partikler kan indtræde /forlade systemet fra alle steder i det hydrologiske kredsløb. Videnopbygning. Grundvandsdannelse og beskyttelse. Opstilling af hydrogeologisk model.
Udveksling mellem grundvand og vandløb. Regional kortlægning af geologi, glacialtektonisk variabilitet og geofysisk kortlægning (sekvensstratigrafi). Validering af modelopstilling (invers modellering og aldersdatering). Skalering,
detaljering af topografi, vandløbssystem og geologi. Evaluering og temamøder: Sektorforskningsudvalget er styregruppe for projektet. Følgegruppen består pr. maj 1999 af: Lise Dalsgaard FSL, Lene Holm SNS, Niels Bering Ovesen, DMU,
Bente Villumsen MST, Aksel Mortensgaard ENS, Anders Refsgaard, DHI, Bjarne Madsen og Hans Jørgen Henriksen GEUS. Arbejsgrupper med deltagelse af amter og vandforsyninger. Øvrige temamøder. |
|
Indhold og konklusioner
Indledning
Baggrund og projektkontrakt
Evalueringsmetode
Opbygning af national vandressourcemodel.
Pejlestationsnet.
Videreudvikling af modelsystem
Forståelse af grundvandsdannelsen
Videnskabelig aktivitet og publicering
Projektets forankring
Konklusioner
GEUS har ambitiøst satset på at udvikle en National
vandressourcemodel. Selvom man er et år forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, ser det ud til, at der vil kunne opstilles en landsdækkende model. De opstillede formål er rimelige og ser ud til at blive opfyldt. Dog er
den videnskabelige del vedr. grundvandsdannelsesprocesserne ind til videre svag. Det nu igangsatte PhD studium kan rette op herpå. Et nationalt projekt som dette forudsætter, at man har amterne med sig. Det burde være muligt, at
man aktivt involverer amterne specielt ved den fremtidige formulering af scenarier. Det er vigtigt for DK-modellens fremtid, at de nødvendige ressourcer til vedligeholdelse og løbende ajourføring sikres. DK-modellen med sit
forenklede rodzonemodul synes at fungere godt ved beskrivelsen af grundvandsressourcerne for Fyn og Sjælland, men det anbefales, at denne rodzonedel testes mere særskilt med tanke på anvendelsen for Jylland. Der er behov for en
videnskabelig opstramning indenfor projektet, specielt med henblik på publicering i internationale tidsskrifter. Informationsaktiviteten rettet mod brugerne og offentligheden har været god. |
|
