På denne side findes aktuel og historisk information om variationer i grundvandsstanden i Danmark. Data indsamles gennem GEUS's nationale pejlestationsnet.
GEUS's pejlestationsnet og -database er under reorganisering og modernisering, hvorfor der kun kan præsenteres et mindre antal pejlestationer i øjeblikket - se temasider!

Den aktuelle grundvandsstand - januar 2000
De seneste målinger af grundvandsstanden fra GEUS's on-line pejlestationer
Grundvandsstandens variation de seneste 7 år
Aktuelle målinger af grundvandsstanden fra GEUS's on-line pejlestationer
Grundvandsstandens variation tilbage i tiden
GEUS's målinger af grundvandsstanden fra 1950 og til i dag
Det nationale pejlestationsnet
Grundvandsstanden i pejleboringer landet rundt

Temasider:
Hvorfor varierer grundvandsstanden
GEUS reorganiserer i øjeblikket det nationale pejlestationsnet
On-line grundvandspejlinger

Kontaktperson: Per Rasmussen, pr@geus.dk

 Den aktuelle grundvandsstand - januar 2000
De seneste målinger af grundvandsstanden fra GEUS's on-line pejlestationer

Januar til december 1999. Det nedbørsfattige efterår har betydet at grundvandsstandens normale fald i sommerhalvåret er fortsat helt hen til udgangen af november. Dog har kraftig nedbør i Nordsjælland medio august og i Sønderjylland i ugerne omkring 1. oktober medført en kortvarig men markant stigning i grundvandsstanden i disse områder.
Den store nedbørsmængde i december måned har betydet at grundvandsstanden ved de 3 målestationer i henholdsvis Nordsjælland, Sønderjylland og Midtjylland allerede er ved at være på højde med forårets maksimale grundvandsstand i marts / april. Også ved pejlestationen på Sydøstfyn har grundvandsstanden været stigende i december måned, og den er på nuværende tidspunkt lidt højere end på samme tidspunkt sidste år..

Grundvandsstandens variation de seneste 7 år
Aktuelle målinger af grundvandsstanden fra GEUS's on-line pejlestationer

1993 - september 1999. I perioden har der været målt store variationer i grundvandsstanden. I 1994 og 1995 var grundvandsstanden høj, på niveau med den højeste grundvandsstand registreret i den forudgående 20-årige periode. De meget nedbørsfattige vintre 1996/1997 og 1997/1998 betød at grundvandsstanden faldt til et niveau svarende til det laveste målt i den forudgående 20-årige periode. I foråret 1999 er den høje grundvandsstand genetableret igen efter de tørre vintre, dette er mest udtalt for stationerne på øerne, i Nordsjælland og på Sydøstfyn.

Grundvandsstandens variation tilbage i tiden
GEUS's målinger af grundvandsstanden fra 1950 og til i dag

Især vinternedbøren (oktober til marts) er af stor betydning for grundvandsdannelsen og dermed for grundvandsstanden, da fordampningen og planternes vandoptagelse er begrænset i denne periode.

På figuren ses vinternedbøren i København siden 1891 samt variationen i grundvandsstanden i 2 pejleboringer i henholdsvis Sønderjylland og Sydsjælland fra starten af 1950'erne. Ændringer i vinternedbøren ses tydeligt afspejlet i grundvandsstanden.

Vinternedbøren i København og grundvandsstanden i 2 pejleboringer i henholdsvis Sønderjylland og Sydsjælland.

Det nationale pejlestationsnet
Grundvandsstanden i pejleboringer landet rundt

Grundvandsstanden i Danmark overvåges af vandværker, amter og af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).

GEUS har siden 1950'erne løbende opbygget og drevet et landsdækkende pejlestationsnet bestående af over 100 pejleboringer.

På figuren findes udvalgte tidsserier fra 5 forskellige områder i Danmark. Tidsserierne viser  variationen i grundvandsstanden i de sidste 30 til 50 år. For hvert område er der vist en tidsserie, hvor variationen i grundvandsstanden over året er tydelig. I disse grundvandsmagasiner er der en hurtig og markant respons på ændringer i nedbørsmængden. Fra Karup/Viborg-området og fra Esrum/Gribskov-området er desuden vist pejleserier fra dybere grundvandsmagasiner, hvor årsvariationerne er minimale, men hvor langtidsvariationerne træder tydeligere frem.

Et fællestræk ved tidsserierne er den lave grundvandsstand i slutningen af 1970'erne og i 1996-97 som følge af den særligt lave nedbørsmængde i disse perioder. Grundvandsstanden er nu tilsyneladende stigende igen. Det lave niveau i 1996-97 var især bemærkelsesværdigt fordi grundvandsstanden i løbet af blot et enkelt år med en ekstrem tør vinter, vinteren 1996/97, faldt fra et relativt højt niveau til et unormalt lavt niveau.

Placeringen af GEUS' pejlestationer - Ved tryk på 'kurveknapperne' ses eksempler på variationer i grundvandsstanden i Danmark gennem de seneste 30 til 50 år.

TEMA
Hvorfor varierer grundvandsstanden

De danske grundvandsmagasiner fødes af regnvand, som siver ned gennem de øvre jordlag. En del af grundvandet pumpes op og bruges bl.a. til drikkevand, i husholdningen i øvrigt, til markvanding og i industrien. Grundvandet er i konstant bevægelse mod vandløb, søer og havet. Størstedele af det grundvand, som ikke pumpes op på vandværker eller til markvanding og industri, strømmer langsomt gennem jordlagene og ud i vandløbene.

Regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden giver et direkte billede af ændringer i mængden af grundvand. Grundvandsstanden varierer naturligt hen over året med maksimum omkring april måned og minimum omkring oktober, figur 1. På kort tid kan grundvandsstanden dog ændre sig betydeligt i forhold til den normale årsvariation, f.eks. som følge af ændringer i nedbørsmængden eller i grundvandsoppumpningen, figur 2.

Figur 1. Naturlig og normal årsvariation i grundvandsstanden, eksempel fra Karup-området.

Figur 2. Grundvandsstanden før og efter start af grundvandsoppumpning, eksempel fra etablering af Øresundsforbindelsens landanlæg, Amager.

TEMA
GEUS reorganiserer i øjeblikket det nationale pejlestationsnet

GEUS's nationale pejlestationsnet er i øjeblikket under reorganisering som en del af arbejdet med at opstille den Nationale Vandressource Model. Formålet med reorganiseringen er bl.a. at effektivisere overvågningen af grundvandsressourcens størrelse såvel nationalt som regionalt, herunder at kunne levere opdaterede oplysninger om konsekvenser af ændringer og variationer i nedbør, klima, vandforbrug og vandindvinding på nationalt niveau, samt at kunne levere pejledata til løbende justering og verifikation af den National Vandressource Model. Overvågningen af grundvandsstanden skal desuden tilpasses til behovet for overvågning i de nye områder med særlige drikkevandsinteresser.

Det nationale pejlestationsnet opbygges således, at det vil være i stand til at afspejle indflydelsen fra omgivelserne på tre hydrogeologiske hovedsituationer:

Pejlestationsettet skal desuden afspejle landets geologiske samt klima- og arealmæssige variationer i så høj grad som muligt. Nettet skal således kunne belyse årstidsvariationer og ændringer i disse samt langtidsfluktuationer.

GEUS' nationale pejlestationsnet vil efter reorganiseringen, dvs. ved udgangen af 2000, bestå af ca. 12 on-line stationer med automatisk dataopsamling og dataoverførsel, samt yderligere ca. 30 pejlestationer med kontinuert dataopsamling.

Der planlægges et kvartårligt nyhedsbrev - så følg med her på grundvandsnettet !

TEMA
On-line grundvandspejlinger

GEUS gennemfører løbende målinger af grundvandsstanden med on-line pejlestationer. GEUS's nationale pejlestationsnet vil efter den igangværende reorganiseringer bestå af ca. 12 on-line stationer med kontinuert dataopsamling og dataoverførsel via telefonnettet - fastnet eller GSM.

En on-line station består af en føler (tryktransducer) til måling af grundvandsstanden i boringen, en dataopsamlingsenhed (datalogger), en solfanger til strømforsyning og opkobling til telefonnettet (figur 1).

Figur 1.  En on-line grundvandsstation med datalogger, solfanger og tryktransducer nede i boringen.

Hyppige målinger af grundvandsstanden kan give et nuanceret billede af variationerne i grundvandsniveauet og dermed af grundvandsdannelsen.

I mange grundvandsboringer landet over bliver grundvandsstanden målt manuelt 4-12 gange årligt. Dette kan give et godt overordnet billede af variationerne i grundvandsniveauet.

Men på kort tid kan grundvandsstanden ændre sig betydeligt i forhold til den normale årsvariation som følge af ændringer i nedbørsmængden. Dette registreres mest præcist ved en kontinuert dataopsamling.

Figur 2 og 3 viser nedbørsforhold og grundvandsstand for perioden november 1998 til september 1999 fra Løgumkloster. I sidste halvdel af november og starten af december er nedbøren meget begrænset og der ses et markant fald i grundvandsstanden. I december og marts ses perioder med en relativ stor nedbørsmængden, som med lidt forsinkelse medfører en markant stigning i grundvandsstanden. Det fremgår desuden af figurerne at også i sommerhalvåret giver perioder med større nedbør anledning til en stigning i grundvandsstanden og dermed dannelse af grundvand.

Figur 2. Ugentlig nedbør Sønderjylland (Kilde: DMI: Ugeberetning).

Figur 3. Grundvandsstand Sønderjylland.

Sidst ændret:  - © National Vandressource model
Webredaktør: th@geus.dk