|
 GEOLOGI - Nyt fra GEUS,
Nr. 2, 1997
TEMANUMMER VANDRESSOURCER:
Den globale vandressource:
Vandet er i kredsløb i naturen i en stadig skiften mellem nedbør, fordampning og afstrømning. En del af den nedbør, der falder over landområder, fordamper. Den del af nedbøren, der ikke fordamper
kaldes nettonedbøren. Den strømmer af, enten overfladenært til vandløbene, nogle steder gennem dræn, eller trænger videre ned i jorden og danner grundvand. Størstedelen af det dannede grundvand strømmer
langsomt gennem grundvandsmagasinerne ud til vandløb og søer, og når via vandløbene frem til havet.
Ferskvand det 21. århundredes hovedproblem?
Regionale forskelle og konsekvenser
Danmarks vandressource:
Ferskvandsressourcens størrelse og variationer
Vandforbrug
Den nationale vandsressource model
Landsdækkende stationsnet til måling af grundvandsstanden
Sprækker i moræneleret og andre vigtige resultater
Grundvandet aldersbestemmes
Forureningstrusler
Vandressourcer og...
SAMFUNDET - MILJØET- FORSKNINGEN
Temanummeret om Vandressourcer er udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen og Bjarne Madsen.
Hans Jørgen Henriksen har siden sin ansættelse ved GEUS i 1994 arbejdet med integreret vandressource forvaltning,
herunder modellering af grundvandsressourcens størrelse, kvalitet og beskyttelse. Sideløbende hermed har han som sekretær for Dansk Vandressource Komité (DVK) arbejdet for en koordinering af aktiviteter mellem det internationale og
det det danske område, med bl.a. organisering af temamøder, formidling af information via "Nyt om Vandressourcer" og senest organisering af en international EWRA konference om:"Operationel Vandressource Forvaltning". Han har
tidligere været ansat i Hedeselskabet, Tage Sørensen A/S og Rambøll. Ved GEUS arbejder han i afdelingen for Hydrologi og Glaciologi, hvor han er fagligt ansvarlig for GEUS' tværgående hydrologiske aktiviteter, herunder
projektleder for projekterne: National Vandressource Model og Regional pesticidmodellering.
Bjarne Madsen er uddannet civilingeniør og som statsgeolog chef for Hydrologi og Glaciologi. Før sin nuværende
ansættelse ved GEUS var han en årrække ansat i den private sektor inden for rådgivning, forskning og udvikling i både
ind- og udland. Senest fungerede han som afdelingsleder på Vandkvalitetsinstituttet. Oprindeligt har han en fortid som videnskabelig assistent på det daværende DGU.
Hjemtag GEOLOGI - Nyt fra GEUS, nr. 2 1997, Gi97-2.pdf (2169k)
 GEOLOGI - Nyt fra GEUS, Nr. 4, 1997
TEMANUMMER GRUNDVAND OG PESTICIDER:
Grundvand og pesticider
En femtedel af Danmarks areal uden pesticider
Almindeligt jordbrug er hovedårsagen
Derfor stadig flere fund
Regnskyl sætter fart i nedsivning
Ilt skal der til
Indhold af CFC kan fortælle om vandets alder
Pesticidfund har ændret vores geologiske forestillingsverden
Nye indgreb mod brugen af pesticider
GEUS og pesticiderne
Artiklerne i temanummeret bygger i vid udstrækning på projekter, som medarbejdere fra institutionen udfører eller
deltager i.
Nye analysemetoder
Udvikling og afprøvning af nye metoder til bestemmelse af pesticiders forekomst og nedbrydning i grundvand. Et tema
blandt flere er, at det ville have indlysende praktiske og økonomiske fordele, hvis man kunne finde en metode, der kan
screene en vandprøve for et bredt udsnit af kemiske stoffer - hvor et 0-resultat så ville give en god sikkerhed for, at
vandet var rent. I 1995 præsenterede et tysk forskerhold en teknik, som skulle give positivt resultat, hvis blot mindst et
enkelt af i alt 265 pesticider var til stede i en prøve. GEUS' forskere har brugt metoden i et samarbejde med de tyske
forskere, men er ikke tilfredse med sikkerheden i metoden. Derfor arbejder projektet nu med andre metoder. Mest
lovende virker såkaldt immunkemiske metoder, som baserer sig på antistoffer produceret ved immunisering af mus. Da
pesticidmolekylerne er for små til i sig selv at fremkalde en immunologisk reaktion, er det nødvendigt at bruge større
molekyler (proteiner) som bærere. Dette arbejde udføres på Statens Seruminstitut. På GEUS arbejder man desuden med metoder til datering af grundvand. Nyere grundvand kan dateres ud fra indholdet af CFC. Den daglige styring af hele
projektet med nye analysemetoder varetages af GEUS' Geokemisk afdeling.
Kontaktperson:
Statsgeolog Erik Thomsen.
Direkte telefon 38 14 23 23.
E-post et@geus.dk
Godkendelse af pesticider
Det er Miljøstyrelsen, som står for at godkende pesticider, der ønskes brugt i Danmark. GEUS rådgiver Miljøstyrelsen på grundvandsområdet i forbindelse med styrelsens arbejde med at godkende eller forbyde bekæmpelsesmidler. GEUS
arbejde og rådgivning retter sig primært mod det geologiske og hydrologiske grundlag for vurderingen af, om bestemte sprøjtemidler kan trænge ned til grundvandet.
Kontaktperson:
Statsgeolog Erik Thomsen.
Direkte telefon 38 14 23 23.
E-post et@geus.dk
Miljø og grundvand
Under Det strategiske Miljøforskningsprogram arbejder Grundvandsgruppen med studier af en lang række forhold og
processer med tilknytning til emnet "Pesticider og Grundvand". GEUS er sekretariat for gruppen, der også har deltagere
fra Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, Københavns Universitet, Denm Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, Danmarks Miljøundersøgelser, VKI-Institut for Vandmiljø og Dansk Hydraulisk Institut.
Grundvandsgruppen har samarbejdet med forskere fra bl.a. Canada, USA, Sverige, Tyskland, Schweiz og Israel. Grundvandsgruppen interesserer sig for pesticiders trussel mod grundvandet ud fra en lang række vinkler. Blandt andet
ud fra de lokale geologiske forholds betydning. På GEUS findes et mikrobiologisk laboratorium, der blandt andet beskæftiger sig med bakteriel nedbrydning af pesticider.
Kontaktperson:
Seniorforsker Jens Aamand
Direkte telefon 38 14 23 26.
E-post jaa@geus.dk
Overblik over pesticidfund
Der gøres løbende fund af pesticider i Danmark og udlandet.Tidlige oplysninger om fundene - gerne i den såkaldte grå
litteratur, som eksempelvis kan være foreløbige rapporter - kan hjælpe med at tilrettelægge igangværende undersøgelser.
Oplysninger om andres fund kan i heldigste fald overflødiggøre dyre undersøgelser, og i andre tilfælde kan de hjælpe
med at fokusere de projekter, man selv har i støbeskeen. GEUS står for en løbende ajourføring for fund af pesticider i
Danmark og udlandet. Ajourføringen gennemføres under en særbevilling fra Miljø- og Energiministeriets departement. Projektet løber foreløbigt frem til 1998 og forlænges muligvis.
Kontaktperson:
Seniorgeolog Walter Brüsch.
Direkte telefon 38 14 23 27.
E-post wb@geus.dk
Model for grundvandet
Opstilling af en national vandressource model (se også GEOLOGI Nyt fra GEUS nummer 2, 1997). Udover at opstille en
model, som tilstræbes at være klar i år 2000, skal det vurderes, om det nuværende net af pejlestationer skal lægges om.
Desuden skal modellen videreudvikles. GEUS står for arbejdet, som involverer forskere fra Dansk Hydraulisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser.
Kontaktperson:
Statsgeolog Bjarne Madsen.
Direkte telefon 38 14 27 77.
E-post bm@geus.dk
Hjemtag GEOLOGI - Nyt fra GEUS, nr. 4 1997, Gi97-4.pdf (1930k)
POPULÆRARTIKLER: Artikel i "Ingeniøren" om Østsjællands drikkevand findes
her
Se ministerens svar her
(Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål nr. 403-405 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg , 19. maj 1999. Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel
fra Ingeniøren den 24. april 1999: " Eksperiment med Østsjællandsvand?")
Henriksen, H.J., Andersen, G. og Rasmussen, P. (1996): Ekstrem lille grundvandsdannelse i 1995-96.
Vand & Jord. Nr. 4, 3. årgang, august 1996. Munksgaard. Side 152-156.
Grundvandsdannelsen har været ekstremt lille i den forløbne tørre vinter. Der er registreret et betydeligt fald i grundvandsstanden i pejleboringer landet over. Netop i vintermånederne dannes langt hovedparten af grundvandet,
hvorfor nedbør i denne periode er af afgørende betydning for gendannelsen og opretholdelsen af grundvandsressourcen. Grundvandsspejlet har dog endnu ikke nået det samme lave niveau som i tørre år i midten af
1970'erne, viser de seneste data fra GEUS's pejlestationsnet. Samtidig viser landets længste pejleserier fra vandforsyninger i København, Odense, Århus og Ålborg, at større indvindinger ofte overskygger klimavariationer med
hensyn til ændringer i grundvandsspejlet. GEUS er i øjeblikket i gang med at reorganisere sit eksisterende pejlestationsnet med henblik på at kunne intensivere den landsdækkende overvågning af grundvandsstanden.
Madsen, Bjarne og Henriksen, Hans Jørgen (1998): Ressource og Sårbarhed – Danmarksmodellen. Danske Vandværkers Forening. Vandforsyningsteknik nr. 47. Juni 1998. side 85-106.
Artiklen beskriver den historiske baggrund for opstilling af den Nationale Vandressource Model,
ferskvandsressourcens størrelse og variationer, vandforbrug, modelanvendelse, det landsdækkende pejlestationsnet, modelopbygning, samarbejdspartnere, delområde Fyn, opbygning af modellen for Fyn, vurdering af betydning af
grovkornethed (skala), resultater af kalibrering og verificering af modellen, simuleringsresultater og konklusioner. I konklusionen vurderes det at modellen er anvendelig til simuleringer af grundvandsdannelsens regionale og
tidsmæssige variation og til vurderinger af påvirkninger af vandføringen i vandløb eller oplande som følge af vandindvinding, når dette sker for oplande på større end 50 km2
, hvorimod modellen ikke umiddelbart kan anvendes til vurdering af detailforhold indenfor mindre områder. Modellen er anvendelig til generering af randbetingelser og
indledende vurdering af parameterværdier for delmodeller opstillet for f.eks. områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande for vandværker og / eller detailmodeller for grundvands-moniteringsområder. |
